Fakta om ASF

– Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Der et tale om problemer med grundlæggende, umiddelbar og gensidig forståelse af omverdenen og forståelsen mellem mennesker. Det betyder, at kontakt med andre ofte føles belastende, og personen trækker sig derfor tilbage fra andre.

– Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autisme ikke dækker. Der findes flere former for autisme, og det udtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand.

Under ASF-diagnoserne hører:

  • Infantil autisme
  • Atypisk autisme
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret
  • Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden
  • Aspergers syndrom

– Man diagnosticerer ASF ud fra tre kriterier, som man kalder triaden.

  1. Afvigelser i kommunikationen

For eksempel har personer med ASF ofte en meget logisk og bogstavelig måde at tænke og opfatte ting på. Derfor er det også vigtigt at være meget konkret, når man snakker med dem.

 

  1. Afvigelser i det sociale samspil

Det kan være svært for personer med ASF at navigere i de mange uskrevne sociale regler i samfundet. Det resulterer ofte i utrygge situationer i relationen til andre mennesker.

 

  1. Afvigelser i forestillingsevnen

Det er svært for personer med ASF at acceptere, hvis noget ikke er, som de har forestillet sig. Eksempelvis hvis de skal mødes med én klokken 18, men den anden person dukker op klokken 17.57. Det kan virke stressende, fordi de har svært ved at se bort fra den forventede situation og indstille sig på den nye. Samtidig er det svært for dem at generalisere. Hvis de fx hører om et ”rødt hus”, kan de ikke bare tænke på et rødt hus, men har brug for at vide, præcis hvordan huset ser ud, baseret på ting, de tidligere har set.

– Det anslås, at cirka 1 procent af den danske befolkning har ASF.

– Neurotypisk – er en betegnelse, der bruges om personer uden ASF. De neurologiske forbindelser i hjernen er anderledes hos personer med ASF end hos de fleste andre mennesker. Personer uden ASF har derfor den typiske/ mest almindelige neurologi – dermed er de neurotypiske.

– Mange personer med ASF er også ekstra sansefølsomme. Fx kan de have svært ved at filtrere lyde fra, eller måske bliver de stressede af en bestemt type belysning.

– Videnskaben har endnu ikke fundet den helt nøjagtige årsag til ASF. Man formoder dog, at forskellige DNA-relaterede faktorer har overvejende betydning for om ASF er til stede. Dog regner man også med, at miljøpåvirkning kan have en effekt- både i positiv og negativ retning.

– Ofte vil personer med ASF have en eller flere ekstra diagnoser som eksempelvis ADHD.

Kilder: psykinfo Region Syddanmark, Landsforeningen Autisme, pædagogisk konsulent Hans Kastbjerg.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s