Eksperten: Personer med ASF er også sociale

Selvom det kan virke, som om personer med ASF ikke har lyst til at være sammen med andre, er det en misforståelse. Personer med ASF vil gerne være sociale, men det kan være en stor udfordring, lyder det fra pædagogisk konsulent Hans Kastbjerg.

Af Amalie Højgaard og Ditte Faber

I videoen her kan du høre Hans Kastbjerg beskrive nogle eksempler på, hvad der kendetegner ASF.

Personer med en autismespektrumforstyrrelse har svært ved at omgås andre mennesker. De har nemlig svært ved at læse de situationer, de står i og de mennesker, de omgiver sig med. Det betyder, at de ofte ender i uheldige situationer, hvor de bliver misforstået eller kommer til at sige eller gøre noget, der opfattes forkert.

Men selvom de sociale relationer ofte er forbundet med uheldige associationer, betyder det ikke, at personer med ASF ikke har en stor lyst til netop at have et socialt liv. Det fortæller Hans Kastbjerg, der er selvstændig pædagogisk konsulent og har mere end ti års erfaring med at arbejde med personer med ASF.

”Nogle tror måske, at autister helst vil være alene, men det er min klare overbevisning, at det vil de ikke. Men de har måske nogle andre behov. Der skal være et formål med at være sammen, og det kan måske støde os andre, fordi vi også er sammen for at skabe noget sammen. Det er ikke så udbredt blandt autister; de kan godt have et venskab uden at være sammen, ” siger han.

Personer med ASF finder ofte sammen med andre, der har samme diagnose. På den måde er der en gensidig forståelse af hinanden og en mindre risiko for at ende i situationer, hvor man kommer galt af sted. Hans Kastbjerg har oplevet, at det giver dem en friere måde at være sammen med hinanden og kommunikere på.

”De kan for eksempel sige helt direkte til hinanden, når de går – og så går de. De undskylder ikke, fordi det jo bare er at sige tingene, som de. Der ligger ingen følelser bag ordene og der bliver heller ikke lagt noget i det fra modtagerens side. Det gør tingene nemmere for dem. Der var tre veninder, der også havde en klar aftale om, hvem der var de bedste veninder og hvem, der var det tredje hjul. Så var der ligesom nogle klare regler,” siger han.

Image.2f20e758-5e8f-4b7e-b684-78c208e5aee2@icloud.com
Privatfoto – Hans Kastbjerg

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s